Ishockey-Danmark får dårlig seedning til næste års VM
For tre dage siden fik Danmark værtskabet for VM i ishockey i 2018.
Nu står det klart, at Danmarks landshold allerede i 2015 får et særdeles svært VM, hvor en nedrykning truer.
Efter 13.-pladsen ved VM er Danmark nemlig faldet ned som nummer 15 på verdensranglisten. Da VM-grupperne er fordelt med otte hold i hver, betyder det, at Danmark er seedet til sidstepladsen i gruppe B ved næste års VM.
VM bliver spillet med to grupper af hver otte hold. Den dårligste efter indledende runde rykker ud.
Danmarks modstandere ved næste års VM i Tjekkiet bliver verdensmestrene Rusland, finalisten Finland og så USA, Slovakiet, Norge, Hviderusland og Slovenien.
Danmarks gruppe skal spille i Ostrava.
Danmarks fald på to pladser på verdensranglisten skyldes også, at sidste års mislykkede OL-kvalifikation tæller med i år, hvor OL er afviklet, og at Danmarks kvartfinaleplads ved VM i 2010 nu ikke længere har betydning.
Næste års VM begynder den 1. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker