Ishockey: Dansk backkæmpe fik NHL-comeback efter to år
Oliver Lauridsen var med for Philadelphia Flyers natten til søndag, men bliver nu sendt retur til AHL.
Den danske ishockeyspiller Oliver Lauridsen kan igen kalde sig NHL-spiller, efter at han natten til søndag dansk tid gjorde comeback for Philadelphia Flyers mod San José Sharks.
Lauridsen havde ikke været i aktion i den prestigefyldte liga siden april 2013, og forfremmelsen skyldtes primært, at to af Flyers' sædvanlige backer måtte sidde udenfor med influenza.
Danskeren fik da også efter kampen besked på, at turen igen går retur til AHL og farmerklubben Leigh Valley Phantoms, hvor han har spillet en fin sæson.
Kampen mod San José Sharks var Lauridsens 16. i alt i NHL, men oplevelsen blev ikke kronet af en sejr.
Philadelphia Flyers tabte 2-3 efter overtid, og den danske landsholdsspiller gjorde sig mest bemærket ved at få en 10 minutters udvisning for at have taget del i et slagsmål.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde