Ishockey: Esbjerg styrker offensiven med stor canadier
Esbjergs ishockeyherrer har hentet en rutineret canadier til offensiven forud for den kommende sæson.
Den 26-årige canadiske ishockeyspiller Matthew Pistilli skifter til sølvvinderne fra Esbjerg Energy.
Pistilli, som er født i Montréal og spiller sin første sæson i Europa efter adskillige år i American Hockey League (AHL), skal tilføre Esbjerg fysik til den kommende sæson.
- Matt kommer til Esbjerg med et flot cv fra den første del af karrieren med mere end 200 kampe i American Hockey League og mere end 200 kampe i East Coast Hockey League.
- Jeg er overbevist om, at han vil være svaret på nogle af de udfordringer, vi har i forhold til at gøre truppen mere komplet, siger Esbjerg-træner Mark Pederson til klubbens hjemmeside og tilføjer:
- Han er en stor spiller med mange færdigheder. Han har en højre-fatning på staven, som giver den rigtige vinkel i forhold til afslutninger fra højresiden af banen og sådan en forward er netop, hvad vi har været på jagt efter.
Pistilli, som er 188 centimeter høj og vejer 99 kilo, har i American Hockey League repræsenteret Albany River Rats, Charlotte Checkers, Bridgeport Sound Tigers og senest Norfolk Admirals.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde