Ishockey: Gentofte bliver taberdømt i fire kampe
For mange udenlandske spillere på kontrakt betyder, at Gentofte Stars bliver taberdømt i fire ligakampe.
Ishockeyholdet Gentofte Stars har haft ni udenlandske spillere på kontrakt i en periode i denne sæson, og det er en enkelt mere end de tilladte otte.
Det betyder, at holdet taberdømmes i de fire kampe i Metal Ligaen, der er spillet mellem 9. og 29. december 2015. Det meddeler Danmarks Ishockey Union (DIU) på sin hjemmeside.
Resultaterne af alle kampene vil blive ændret til 0-5, men på pointkontoen mærker Gentofte ikke det store til ændringen, da alle fire kampe i forvejen var endt i nederlag.
Derfor bliver Gentofte stående på 35 point i tabellen.
Til gengæld bliver holdets målscore en del dårligere efter kendelsen. I stedet for en målscore på 6-13 fra kampene, hedder den nu 0-20.
29. december vandt Gentofte 5-2 ude mod Herlev Eagles, men det resultat bliver ikke ændret. Det samme er tilfældet for det samme opgør i Gentofte dagen efter, hvor Gentofte vandt med 2-1.
Herlev har forsøgt at klage over, at Gentofte også skulle have haft en ulovligt sammensat trup til de kampe, men den klage har DIU afvist.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde