Ishockey: Herning besejrer Rungsted efter kanonstart
To hurtige mål var med til at sikre midtjyderne sejren over Rungsted Ishockey i Metal Ligaen.
Herning Blue Fox var bedst, da ishockeyklubben mandag aften tog imod Rungsted Ishockey i Metal Ligaen.
Herning vandt 3-1 efter en fremragende start, hvor jyderne var foran 2-0 efter cirka fem minutters spil.
Der var blot spillet cirka halvandet minut, da Thomas V. Andersen scorede til 1-0.
Uret i hallen havde rundet fem minutter og 15 sekunder, da føringen blev fordoblet, og det skete på spektakulær vis.
Rungsted-målmand Sebastian Feuk opdagede ikke, at pucken, der havde befundet sig bag målet, igen var kommet i spil foran mål.
Mens målmanden så bagud efter pucken, kunne Hernings Steffen Frank sende den i mål på letteste vis.
Rungsted kom tilbage i anden periode, da Anders Grönlund reducerede til 1-2.
Herning slog til igen cirka ni minutter inde i anden periode, og det skete efter et godt kontraløb.
Det blev afsluttet af forsvarsspilleren Patrick Madsen, der løb med frem i venstre side og scorede til slutresultatet efter en tværaflevering.
Herning rykker med sejren op som nummer fire i Metal Ligaen med 48 point for 29 kampe.
Rungsted er nummer syv med 40 point for 30 kampe.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker