Ishockey: Herning-bisse slipper med to karantænedage
Petr Kalus både slog og sparkede en modstander fredag aften. Det koster to spilledages karantæne.
Tjekken Petr Kalus tabte hovedet i slutsekunderne af fredagens overraskende Herning-nederlag til Rungsted i Metal Ligaens slutspil.
Herning-spilleren får to spilledages karantæne, fordi han sparkede en modstander, som han inden da havde slået i isen.
Det oplyser formanden for Dansk Ishockey Unions Disciplinærudvalg, Henrik Klinkvort, til Ritzau.
- Det er ret tydeligt, at han laver en sparkelignende bevægelse, og det har vi en fast standard for, siger Henrik Klinkvort.
Ved stillingen 3-1 til Rungsted med få sekunder tilbage af kampen smed Petr Kalus handsken og hamrede Rungsteds amerikaner Adam Estoclet i isen med et slag i hovedet.
Efterfølgende sparkede Kalus til den liggende modstander, før dommerne hev tjekken væk og gav ham en matchstraf.
- Det, der sker op til, har ikke nogen relevans, vi kigger kun på sparkeforseelsen, siger Henrik Klinkvort.
Disciplinærudvalget tager stilling til alle episoder, hvor der er dømt matchstraf.
Rungsted og Herning møder hinanden igen søndag. Rungsted fører 1-0 i kampe, hvor der spilles bedst af syv om en plads i DM-semifinalen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned