Ishockey: Herning forsvarer pokaltitlen
Herning Blue Fox vandt for andet år i træk pokalturneringen i ishockey, da Sønderjyske blev slået 2-1.
Den canadiske ishockeyspiller Brad Schell blev søndag aften matchvinder for Herning Blue Fox i pokalfinalen mod Sønderjyske, som trods hjemmebanefordel i Vojens tabte.
Schell scorede det afgørende 2-1 mål med kun 3,41 minutter tilbage af tredje og sidste periode.
Dermed forsvarede Herning pokaltitlen. Også i 2014 blev Sønderjyske slået i finalen. Men i år var der spænding til det sidste i modsætning til den sikre 5-0-sejr for et år siden.
4328 tilskuere var på plads i SE Arena, hvor der inden finalen blev holdt et minuts stilhed for ofrene for weekendens terrorangreb i København. Her blev to civile dræbt samt den formodede gerningsmand.
Til at begynde med så det ud til at blive en målrig ishockeyfinale, da de to første mål blev scoret i kampens tre første minutter.
Jarmo Jokila bragte Sønderjyske foran 1-0, mens Henrik Eriksson udlignede til 1-1.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker