Ishockey: Sverige slår Finland og er i VM-finalen
Sverige har uden at imponere synderligt spillet sig frem til søndagens finale ved VM i ishockey.
Lørdag lykkedes det de svenske værter at slå medværterne fra Finland med 3-0 i semifinalen.
Loui Eriksson spillede en afgørende rolle i den svenske sejr med to scoringer. Først gjorde han det til 1-0 midtvejs i første periode, og små fire minutter før afslutningen på anden periode øgede han til 2-0.
Begge scoringer faldt i svensk powerplay efter godt forarbejde fra de to brødre Henrik og Daniel Sedin.
Loui Erikssons første mål hørte til i den lidt tilfældige afdeling, da Eriksson fik ramt et skud fra Henrik Sedin med sit knæ og lidt heldigt fik bragt svenskerne foran med 1-0.
Det var et mere gennemspillet angreb, der førte til 2-0-scoringen, da Henrik Sedin fik sendt pucken bagud til Eriksson, der kunne banke den i mål.
Da finnerne skulle satse i slutningen af kampen, fik Henrik Sedin cementeret sejren, da han kunne sende pucken ind i et tomt finsk mål.
Sverige møder i søndagens finale enten USA eller turneringens store overraskelse fra Schweiz.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned