Det danske U/20-landshold tabte natten til lørdag holdets sidste gruppekamp ved VM med 1-10 til Finland.
Danskerne stillede op i en svækket udgave, da landstræner Todd Bjorkstrand havde valgt at suspendere hele fem spillere til kampen på grund af en lidt for grov joke.
De fem pågældende spillere havde efter det seneste nederlag på 2-10 til værterne fra Canada valgt at fremføre et pressemøde for sjov.
Desværre kørte kameraerne stadig i presselokalet, da spillerne gik i gang med deres lille opvisning, og klippet er nu blevet offentliggjort.
- Vi er her for at spille hockey og repræsentere Danmark. Dansk ishockey er kommet langt, og jeg gider ikke se spillerne pjatte rundt, efter at vi har tabt 2-10, siger Todd Bjorkstrand ifølge ishockey.dk til Edmonton Sun.
Sportsdirektør i Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen, er helt enig.
- Vi er ikke her for at folk skal grine af os, fastslår sportsdirektøren.
Danmark skal i dagene efter nytår spille to kampe for at undgå nedrykning fra det bedste selskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker