Ishockey: VM-holdets førstekæde får NHL-snit
Der er nordamerikansk glans over den danske førstekæde ved A-VM i ishockey i Hvideruslands hovedstad Minsk.
De to største navne i VM-truppen, Mikkel Bødker og Jannik Hansen, bliver nemlig sat i kæde sammen og kommer til at spille på hver sin fløj, når danskerne åbner VM mod Sverige på lørdag.
Som centerspiller imellem sig får de en aggressiv og erfaren mand i skikkelse af Morten Madsen.
Madsen fra Hamburg Freezers havde tidligere i karrieren to sæsoner i AHL, den nordamerikanske farmerliga, og er derfor en oplagt makker til de to hurtige herrer fra NHL.
Landstræner Jan Karlsson løftede torsdag eftermiddag sløret for de fire kæder, der "med 99 procents sikkerhed" spiller mod Sverige.
Den eneste mindre overraskelse er, at veteranen Kim Staal fortrænger talentet Thomas Spelling, der sammen med Anders Poulsen ikke har fået en plads i kæderne og dermed ikke skal regne med istid i premieren.
- Vi har forsøgt at lave nogenlunde jævne kæder, så alle kan bidrage. Vi kommer til at bruge mange kræfter ved VM, siger Jan Karlsson.
Sådan bliver de danske forwards sat sammen:
Mikkel Bødker - Morten Madsen - Jannik Hansen
Kim Staal - Julian Jakobsen - Nicklas Jensen
Patrick Bjorkstrand - Jesper Jensen - Frederik Storm
Mads Christensen - Morten Green - Morten Poulsen.
De tre backpar er sammensat efter den klassiske opskrift: En puckfører sammen med en mere fysisk og defensiv forsvarsspecialist.
Philip Larsen - Stefan Lassen
Emil Kristensen - Oliver Lauridsen
Markus Lauridsen - Jesper B. Jensen.
Phillip Bruggisser er 7. back.
Hvem, der starter i målet, er endnu ikke afgjort. Karlssons valg står mellem Patrick Galbraith og Simon Nielsen, mens Sebastian Dahm er med som tredjemålmand og bliver sendt på tribunen.
Danmark åbner VM mod Sverige lørdag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned