Ishockeyfans skulle have haft en sejr at gå hjem på
Det handlede hverken om point eller placeringer, da Danmarks ishockeylandshold søndag pligtskyldigt stillede op til landskamp mod Hviderusland i Vojens.
Holdet spillede mest af alt for at takke for den støtte, de fik i de to første kampe i OL-kvalifikationsturneringen.
- Vi vidste, at vi skyldte fansene noget. De har været helt fantastiske, så det var dem, vi kæmpede for i dag, siger Morten Madsen.
Han og holdet måtte dog indse, at det ikke rakte til sejr. Hviderusserne vandt 3-2 og satte dermed et kedeligt punktum for en forfærdelig weekend, hvor drømmen om et OL glippede allerede med nederlaget til Slovenien fredag.
- Vi er skuffede, selvfølgelig er vi det. Det var noget af en bet i fredags, og de sidste 48 timer har været noget af det værste i mit liv.
Man føler en tomhed, der ikke kan beskrives. Vi havde alle set frem til den her turnering i flere år efterhånden, så det var skuffende, at det skulle slutte allerede i fredags, siger Morten Madsen.
Han har brug for at komme hjem til sin svenske klub Modo og få tingene på afstand.
- Nu tager vi alle hjem til klubholdene, og så får man forhåbentlig noget andet at tænke på.
- Når vi så samles igen inden VM om tre måneder, så har vi forhåbentlig fået det ud af hovedet, siger han.
Morten Madsen lavede to point undervejs i turneringen, og det rakte faktisk til at blive dansk topscorer sammen med Frederik Storm og Julian Jakobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet