Ishockeyherrer havner i VM-gruppe med Finland og USA
Danmark røg ud af det indledende gruppespil ved dette års VM. Foto: Lehtikuva/Reuters
Danmark er i gruppe med Finland, USA, Schweiz, Tjekkiet, Norge, Østrig og Storbritannien ved næste års A-VM.
De danske ishockeyherrer kender nu deres gruppe ved næste års A-VM i Tjekkiet.
Efter dette års VM netop er overstået, er grupperne dannet på baggrund af resultaterne fra mesterskabet i Finland og Letland.
Danmark er havnet i gruppe med Finland, USA, Schweiz, Tjekkiet, Norge, Østrig og oprykkeren Storbritannien.
Danmark er seedet som nummer fem ud af gruppens otte deltagere. Gruppens dårligste hold rykker ned på B-niveau, mens de fire bedste går til kvartfinalen.
Ved at havne sammen med VM-værten Tjekkiet i gruppe B står det også klart, at Danmark spiller sine gruppekampe i hovedstaden Prag.
Den anden gruppe, der indeholder VM-finalisterne Canada og Tyskland, afvikler sine kampe i Ostrava, der ligger nær grænseovergange til både Polen og Slovakiet.
Ishockeyglade Rusland og Belarus er udelukket fra at deltage som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
I år røg Danmark ud af VM efter det indledende gruppespil.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde