Ishockeylandsholdet får ingen hjælp fra Ukraine
Det bliver ikke i aften, Danmarks ishockeylandshold sikrer sig billetten til OL i Sochi.
Selv om holdet skulle besejre Slovenien senere i aften, vil der stadig være et arbejde, der skal gøres færdig på søndag i den sidste kvalifikationskamp mod Hviderusland.
Det står klart efter hviderussernes 6-0 sejr over Ukraine i fredagens tidlige kamp i Vojens.
Ukrainerne skulle have taget point i opgøret, hvis det stod til Danmark, men det var de blå-gule nu ikke i nærheden af at få.
Hviderusland lagde langt mere fokuseret ud end i nederlaget mod Slovenien torsdag og havde allerede pucken i ukrainernes mål efter 86 sekunder.
Hviderusserne var langt hurtigere på skøjterne og dominerede opgøret mod de nogle gange lidt for omstændelige ukrainere.
Det blev til yderligere to mål i anden periode, inden Hviderusland lukkede kampen definitivt med tre mål i de sidste seks minutter.
Ukraine har efter 120 minutters ishockey fortsat sit første mål til gode i turneringen og er nu uden chance for at snuppe OL-billetten.
Resultatet betyder til gengæld, at Slovenien med en sejr i ordinær tid over Danmark i aften er sikre på at vinde gruppen og dermed få den ene OL-billet.
Danmarks kamp mod Slovenien begynder klokken 21.00.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet