Ishockeylandsholdet ordner VM-værter i tredje periode
Selv om NHL-spillerne endnu ikke er stødt til, begynder det danske VM-landshold i ishockey så småt at tage form nu, hvor ligaerne i Europa har afsluttet sæsonen.
Holdet viste i hvert fald gode takter i torsdagens testkamp mod Hviderusland, der blev vundet 5-4.
Danskerne kom bagud 2-4 kort inde i tredje periode, men tre scoringer indenfor tre et halvt minut vendte fuldstændigt kampen på hovedet og sikrede en sjælden dansk sejr over hviderusserne.
Frederik Storm lavede to af de danske mål, mens Julian Jakobsen, Jesper B. Jensen og Emil Kristensen hver stod for en scoring. Jesper Jensen assisterede på tre af de danske mål.
Sejren var en kærkommen oprejsning oven på to klare nederlag til Sverige i de hidtidige testkampe.
Hviderusland, der lægger is til VM-turneringen Minsk i maj, får mulighed for revanche lørdag, hvor de to hold mødes igen i Rødovre Skøjte Arena.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde