Ishockeylandstræneren har fundet sin VM-opskrift
Jan Karlsson så mange opløftende momenter i det danske spil i tirsdagens testkamp mod USA. Foto: Scanpix/Bo Amstrup
Scanpix/Bo Amstrup
Testkampen mod USA gav Jan Karlsson positive svar inden premieren på ishockey-VM fredag aften.
Landstræner Jan Karlsson er meget tæt på at have fundet den formation, han skal bruge, når det danske ishockeylandshold åbner VM mod Tyskland på fredag.
Selv om Danmark tabte 2-3 til USA tirsdag aften, gav testkampen positive svar både i forhold til holdets styrke, og hvem der skal spille sammen i kæderne.
- Der kommer ikke til at være stor forskel på det hold, vi så mod USA, og det vi stiller med mod Tyskland, siger Jan Karlsson.
Mod amerikanerne sendte han Mads Christensen ind i førstekæden ved siden af Peter Regin og Nicklas Jensen.
I den anden danske topkæde var Frans Nielsen den centrale figur med Nichlas Hardt og Frederik Storm omkring sig.
- Vi gjorde det godt mod et meget, meget stærkt USA-hold. Når man taber, vil man altid kunne finde noget, man skal forbedre. Men som helhed var det en rigtig god præstation, lyder det fra landstræneren.
Han måtte undvære målmand Frederik Andersen, der først ankom til Danmark mandag efter en lang hjemrejse fra Canada, men flere andre fik deres første kamp i VM-optakten.
Veteranen Daniel Nielsen gav ro i defensiven, mens de to forwards Mads Christensen og Julian Jakobsen er trådt ind på holdet efter at have vundet henholdsvis det tyske og det danske mesterskab.
- Det er en levende proces frem til åbningskampen. Alle skal have chancen. Mads og Julian har begge festet, så man må have tålmodighed med dem, siger Karlsson med et grin.
Nichlas Hardt og Mathias Bau stod for de danske scoringer i nederlaget til stormagten.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned