Ishockeyligaens grundspil færdigspilles uden tilskuere
Vil man se ishockey fra grundspillets to sidste runder, er man henvist til tv-skærmen, idet kampene spilles uden tilskuere som følge af myndighedernes corona-anbefalinger. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De sidste otte kampe i ishockeyligaens grundspil afvikles uden tilskuere, oplyser Danmarks Ishockey Union.
Kampene i de to sidste runder i Metal Ligaens grundspil afvikles uden tilskuere.
Det er blevet besluttet på et møde mellem Danmarks Ishockey Union (DIU) og Metal Ligaens Ligaforening fredag.
Det skriver DIU i en pressemeddelelse.
Kun spillere, stab, dommere, relevante bestyrelses- og administrationsmedlemmer og akkrediteret presse må overvære kampene.
Beslutningen kommer, efter at myndighederne fredag anbefalede, at arrangementer med over 1000 personer udskydes eller aflyses.
Der er tale om de otte resterende grundspilskampe - fire fredag og fire tirsdag.
Det oplyses, at Ligaforeningen på et møde mandag vil beslutte, hvilken eventuel betydning myndighedernes corona-anbefalinger skal have for slutspillet.
Esbjerg-Rungsted, Rødovre-Aalborg, Frederikshavn-Sønderjyske og Herning-Herlev spilles fredag.
Tirsdagens sidste fire kampe inden slutspillet står mellem Esbjerg og Sønderjyske, Odense og Rungsted, Rødovre og Frederikshavn og Herning-Aalborg.
Aalborg Pirates er på grund af en suveræn føring sikker på at slutte øverst i tabellen.
Selv om man som tilskuer ikke kan se kampene i de forskellige haller, så viser TV2 Sport stadig de planlagte kampe fredag og tirsdag, oplyser Metal Ligaen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie