Det har et dansk hold, der fortsat mangler såvel NHL-spillerne som flere andre profiler, bevist med to fine udesejre over Slovakiet. Efter fredagens 3-1-sejr blev det lørdag til 4-3 efter en afgørelse på straffeslag.
Her reddede målmand Frederik Andersen samtlige tre forsøg fra Slovakiet, og så blev Julian Jakobsen matchvinder med sin scoring på danskernes tredje afslutning.
Forud var gået en lige kamp, hvor holdene skiftedes til at have overtaget.
Efter en tæt og målløs første periode blev det mere livligt efter den første pause. I powerplay bragte Morten Green danskerne foran, men med to hurtige træffere midtvejs i perioden vendte slovakkerne kampen.
Men det danske landshold, hvor mange af spillerne kæmper for deres VM-chance, viste fin moral: Kiril Starkov udlignede ved at rette et skud fra Kim Lykkeskov af, og inden anden periode var slut, havde Stefan Lassen tordnet pucken i mål til 3-2.
Dermed lignede det dansk sejr, men Slovakiet slog tilbage i tredje periode, hvor de efter voldsomt pres udlignede med otte minutter igen.
Så måtte de to hold i omspil, og da der ikke blev scoret i løbet af de fem minutter, skulle kampen afgøres på straffeslag. Og her havde Bäckmans mænd altså de bedste nerver.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde