Ishockeysæsonen i Danmark og NHL rammes af coronavirus
Aalborg Pirates-spillerne vandt grundspillet, men får ikke mulighed for at snuppe guldet, da sæsonen er blevet afbrudt før tid. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den nordamerikanske ishockeyliga NHL bliver suspenderet på ubestemt tid af frygt for coronavirus.
Den danske ishockeysæson bliver ikke spillet færdig. Danmarks Ishockey Union (DIU) og Ligaforeningen har besluttet at afslutte denne sæson med øjeblikkelig virkning.
Heller ikke den nordamerikanske ishockeyliga NHL ser ud til at blive spillet færdig.
Torsdag meddelte NHL, at ligaen i USA bliver suspenderet på ubestemt tid af frygt for coronavirus.
Heller ikke i lande som Norge, Tyskland og Østrig bliver der spillet mere ishockey i denne sæson.
I Danmark nåede klubberne at spille grundspillet til ende, men der spilles ikke slutspil. Ligaforeningen vurderer ikke, at det er sportsligt muligt længere.
Det betyder også, at der ikke kåres en mester eller andre medaljetagere i Danmark. DIU og Ligaforeningen skriver følgende:
- I respekt for den nuværende meget alvorlige situation i samfundet, og i lighed med andre ishockeyligaer i Europa i samme situation kåres der ingen dansk mester, sølvmedaljevinder eller bronzemedaljevinder.
Der bliver dog fordelt pladser til den kommende sæson i Europa.
Grundspilsvinderen Aalborg Pirates tildeles Danmarks ledige plads i Champions Hockey League.
Sønderjyske har kvalificeret sig til Champions Hockey League, mens Frederikshavn White Hawks har kvalificeret sig til næste sæsons Continental Cup.
Beslutningen hos DIU og Ligaforeningen sker på baggrund af anbefalingerne fra regeringen onsdag aften.
- Efter regeringens nyeste anbefalinger kan vi ikke se fornuftige argumenter i forhold til at opretholde håbet om at spille slutspil i indeværende sæson.
- Derfor aflyser vi slutspillet, siger Klaus B. Rasmussen, formand i Ligaforeningen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde