Ishockeyveteran vender hjem til barndomsklub
Ishockeylandsholdsspilleren Kim Staal vender hjem til Herlev i næste sæson og tager sin træner med fra Japan.
Selv om han aldrig nåede NHL, har ishockeyspilleren Kim Staal været en af Danmarks dominerende ishockeyspillere i mere end et årti.
Nu vender han hjem til barndomsklubben Herlev efter senest at have spillet to år i Tohoku Free Blades, som han blev asiatisk mester med i 2015.
Det meddeler ligaklubben Herlev Eagles i en pressemeddelelse.
- Kim Staal er en rollemodel, som altid går forrest på og udenfor isen. Hans meritter taler for sig selv med 20 år i udlandet, skriver klubben i pressemeddelelsen.
Kim Staal fylder 38 år i denne uge og hans kommende kontrakt gælder for to sæsoner.
Klubben oplyser, at Kim Staals nuværende træner i Japan, canadieren JP MacCallum, kommer med til Herlev, hvor han får en lokal assistent i den tidligere Herlev-spiller Filip Faurholm.
Canadieren gjorde Tohoku Free Blades til asiatisk mester i sidste sæson og holdet jagter endnu en titel, hvor man foreløbig er nået frem til semifinalerne.
- Det kan ikke komme bag på nogen, at anbefalingen af JP MacCallum kommer fra Kim Staal. Efter en dialog over en lang periode er vi overbevist om, at JP er manden, der kan skubbe Herlev i den rigtige retning, skriver Herlev Eagles.
Herlev sluttede sidst i den danske liga i denne sæson.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde