Iskold bjergbestigning venter Giro-rytterne tirsdag
Foto: AP
AP
Tirsdag kan på mange måder blive en hård og udfordrende dag for de cykelryttere, der fortsat er med i Giro d'Italia.
Ikke nok med, at feltet skal op over Passo di Gavia, der ligger i 2618 meters højde, og Passo dello Stelvio, der er dette års højeste punkt i Giroen med en beliggenhed i 2758 meters højde.
Rytterne risikerer også at skulle gennemføre strabadserne i snevejr og kulde.
Arrangørerne har derfor længe overvejet en plan B, hvor man droppede Gavia og Stelvio, men besluttede mandag aften at fortsætte løbet som planlagt.
- Jeg har lige været oppe på Gavia. Det ser fint ud, og vi har fået at vide, at det er endnu bedre på Stelvio.
- Det regner nu, men vejrudsigterne peger på varmere forhold med en lille risiko for regn. Der er ingen risiko for is på nedkørslerne, og derfor kører vi etapen som planlagt indtil videre, siger løbsdirektør Mauro Vergni ifølge Cyclingnews.
Den endelige beslutning bliver truffet, når man har gennemført et sidste check af de to tinder klokken 9.30 tirsdag morgen.
Skulle forholdene være blevet meget værre, vil ruten gå over Passo Tonale (1883 meter) og Passo Castrin (1283 meter) i stedet.
ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker