Iskold Sandra Toft efter VM-krimi: Jeg var ganske rolig
Sandra Toft stod på ny en god kamp, da Danmark slog Brasilien i VM-kvartfinalen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det danske hold havde problemer med at ryste Brasilien af, men målvogteren bevarede roen.
Mens de danske tilskuere på tribunen i Granollers bed negle i de første tre kvarter, havde spillerne på banen ikke de samme nerver uden på tøjet.
I hvert fald ikke målvogter Sandra Toft, der igen stod en stor kamp og var stærkt medvirkende til håndboldkvindernes 30-25-sejr i VM-kvartfinalen mod Brasilien.
- Selv om det var lidt hektisk og stressende i første halvleg, så stressede vi ikke. Vi bevarede roen og vidste, at hvis vi blev ved i 60 minutter, skulle vi nok slå dem, siger Sandra Toft.
Holdet måtte slide væsentligt hårdere for sejren end tidligere i turneringen. Kønt blev det aldrig, men de danske ben og hoveder var mest friske i slutfasen, hvor Danmark trak fra.
- Det fungerede ikke helt. Vi havde svært at ryste dem af os. Stor cadeau til brasilianerne, de spillede en klog og god kamp. De var væsentlig bedre, end vi har set på video.
- Men jeg var egentlig ganske rolig. Da vi scorede til 21-18 eller 22-19, kunne jeg se, at det blev sværere og sværere for dem at komme igennem, siger Sandra Toft.
Danmark har nu syv sejre i syv kampe og er klar til VM-semifinalen for første gang siden 2013.
- Jeg er mega stolt. Vi har spillet en helt fantastisk turnering indtil nu, siger Sandra Toft.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker