Iskoldt vejr udsætter kamp i Bundesligaen
Frederik Rønnow og Union Berlin kommer ikke i kamp fredag på udebane mod Mainz. (Arkivfoto). Foto: Tom Weller/Ritzau Scanpix
Fredagens kamp mellem Union Berlin og Mainz er blevet udsat som følge af det iskolde vejr i Tyskland.
Fredagens bundesligakamp mellem Mainz og Union Berlin er udsat på grund af vejret.
Det skriver klubberne på deres respektive hjemmesider.
- På grund af de dårlige vejrforhold i store dele af Tyskland er det af sikkerhedshensyn for alle involverede blevet besluttet at aflyse kampen, skriver Union Berlin på sin hjemmeside.
Mainz skriver, at det blandt andet skyldes meget is på tribunerne i Mainz, hvor særligt ståtribunen på stadion er hårdt ramt.
Derudover er adgangsvejene til stadion ramt af kulden, hvilket også er årsag til udsættelsen.
Det centrale og sydlige Tyskland har oplevet en hård kulde i den seneste periode, der har aflyst flere flyafgange, mens også togtrafikken har været påvirket af det kolde vejr.
Beslutningen om at udsætte fredagens kamp er taget i samråd med Det Tyske Ligaforbund (DFL).
Det er endnu uvist, hvornår kampen i stedet skal spilles.
For Union Berlin er det anden gang i sæsonen, at en af holdets kampe udsættes på grund af vejret.
I december blev holdets udekamp mod Bayern München udsat efter et kraftigt snefald. Den kamp mangler fortsat at blive spillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker