Islands EM-succes kan påvirke præsidentvalg
Islands fortsatte succes ved EM-slutrunden kan få indflydelse på lørdagens præsidentvalg i landet.
Islands fodboldlandshold samler i øjeblikket nationen som aldrig før, og nu kan fodboldspillernes videre succes ved EM-slutrunden også få politisk indflydelse.
Det meddeler den islandske radiostation RUV ifølge nyhedsbureauet dpa.
Island har præsidentvalg på lørdag, hvor der skal findes en afløser for Olafur Ragnar Grimsson, der træder tilbage efter 20 år og fem valgperioder på posten.
- Der vil muligvis være flere, som interesserer sig for fodbold end for præsidentvalg, siger Baldur Thorhallsson, der er professor i politisk videnskab, til radiostationen.
- Vi ved, at tusindvis af islændinge er taget til Frankrig og nu hører vi, at mange forlænger deres ophold, siger professoren videre.
Eksperter har tidligere anslået at 10 procent af Islands befolkning på 330.000 indbyggere var i Frankrig for at følge EM-slutrunden. Selv om nogle utvivlsomt er taget hjem, kommer andre til efter, at Island overraskende kvalificerede sig til ottendedelsfinalen mod England på mandag.
Thorhallsson peger til gengæld på, at den kommende præsident får en væsentlig gave af fodboldspillerne. De hjælper nemlig i uhørt grad med at samle nationen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned