Islandsk målræv går glip af VM-dyst
Island kan fortsat sikre sig en historisk VM-deltagelse med et godt resultat ude mod Kroatien tirsdag aften. Første playoff-opgør om at komme til VM i Brasilien næste år endte helt uden scoringer.
Men islændingene må klare opgaven uden den 23-årige Ajax-stjerne Kolbeinn Sigthórsson, som er ankelskadet.
Islands lægestab har kæmpet for, at angriberen skulle blive klar til kampen mod Kroatien, men den islandske landstræner Lars Lagerbäck bekræfter mandag, at Kolbeinn Sigthórsson ikke er med.
- Jeg har frygtet, at han skulle gå glip af kampen, og det er meget skuffende, at han mister den vigtigste kamp i islandsk fodboldhistorie, siger svenskeren.
Kolbeinn Sigthórsson blev ramt af en ankelskade, da Island og Kroatien spillede 0-0 i Reykjavik fredag aften, og afbuddet styrker kroaternes favoritrolle før kampen i Zagreb.
- Jeg sagde før den første kamp, at vi kunne modstå kroaterne og besejre dem. Det står jeg ved.
- Vi har det, der skal til for at kvalificere os til VM, og det bliver vores mission i Zagreb, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie