Den islandske landsholdsangriber Veigar Pall Gunnarsson skal fredag aften i Reykjavik i kampen mod Norge tage første skridt i retning mod en kvalifikation til fodbold-EM. Men det er to andre hold, der ifølge ham er favoritter til at gå videre fra kvalifikationsgruppe 8.
- Portugal og Danmark er de største favoritter. Norge og Island kan overraske, men det kræver, at vi er heldige. Det er lettere for Norge at overraske, fordi det er et meget kompakt hold, siger Gunnarsson til det norske nyhedsbureau NTB.
Ud over kampen mellem Island og Norge spilles endnu en kamp i gruppe 8 fredag aften. Her får Portugal på hjemmebane besøg af Cypern, og her må Portugal undvære sin træner, Carlos Quiroz, på grund af karantæne og sin anfører, Cristiano Ronaldo, på grund af en skade.
Danmark er oversidder fredag og spiller sin første kamp i EM-kvalifikationen på tirsdag i Parken mod Island.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde