Isligaens tophold udbygger stime af sejre til syv
Herning Blue Fox var fredag på besøg i Herlev og vandt med 4-3. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Herning Blue Fox vandt 4-3 ude over Herlev Eagles. Aalborg slog Rungsted efter en evakuering før kampstart.
Ishockeyherrerne fra Herning Blue Fox virker noget nær uovervindelige i landets bedste række.
Fredag aften hentede ligaens tophold den syvende sejr i træk, da Herlev Eagles blev besejret med 4-3 på udebane.
De sjællandske værter tog føringen midtvejs i første periode, men det var gæsterne, der dominerede skudstatistikken stort.
Det gav udbytte efter 17 minutter, hvor canadieren Phil Marinaccio fik udlignet til 1-1 for herningenserne.
I anden periode tog topholdet føringen, da finske Miska Humaloja gjorde det til 2-1. Senere udbyggede Mathias Bau Hansen til 3-1.
Joachim Linnet gjorde det til 4-1, inden hjemmeholdet udlignede to gange og fik skabt spænding i de sidste fem minutter.
Herning Blue Fox har hentet 11 sejre i 15 kampe og topper Metal Ligaen med 35 point foran Aalborg Pirates med 32 point - mesterholdet har dog spillet en kamp mere end herningenserne.
Aalborg Pirates slog fredag Rungsted Seier Capital med 5-1, efter at kampen var blevet forsinket i 40 minutter. Publikum i Gigantium blev kort før kampstart blev evakueret.
Evakueringen skyldtes antændt fyrværkeri inde i den nordjyske arena.
Sønderjyske måtte fredag afgive andenpladsen til Aalborg, efter at mandskabet fra Vojens tabte 1-5 på udebane til Odense Bulldogs.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker