Isoleret fløjspiller skiftes ind i dansk VM-trup
Magnus Bramming ses her under sidste års EM-slutrunde. Nu er han rejst til Egypten og håber på VM-spilletid. Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Magnus Bramming overtager Benjamin Jakobsens plads i Danmarks 20-mandstrup ved håndbold-VM i Egypten.
Fløjspilleren Magnus Bramming er dagen efter sin ankomst til Kairo blevet skiftet ind i Danmarks 20-mandstrup ved VM i håndbold.
Han erstatter Benjamin Jakobsen i truppen.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.
I lighed med Emil Jakobsen, der har afgivet en positiv coronatest, er Magnus Bramming stadig i isolation på sit hotelværelse i Kairo.
De to spillere skal fremvise yderligere negative coronatest, før de kan skrives ind i en kamptrup. Kamptruppen består af 16 spillere fra 20-mandstruppen.
Landstræner Nikolaj Jacobsen har slået fast, at han stadig regner med at få Emil Jakobsen til rådighed, men på grund af usikkerheden har landstræneren set sig nødsaget til at få Bramming fløjet til Egypten.
Tirsdag aften skal Danmark møde Argentina i den sidste kamp i turneringens indledende gruppespil. Begge hold står noteret for to sejre, og holdene spiller derfor om at få flest mulig point med over i VM's mellemrunde.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker