Italien efterlyser voldtægtsdømt Robinho internationalt
Robinho er idømt ni års fængsel for en gruppevoldtægt, der skulle have foregået i 2013. (Arkivfoto). Foto: Ettore Chiereguini/Ritzau Scanpix
Ettore Chiereguini/Ritzau Scanpix
Robinho er i Brasilien beskyttet af landets forfatning, der forbyder udlevering af dets borgere.
Den italienske anklagemyndighed har tirsdag udsendt en efterlysning af den tidligere brasilianske fodboldstjerne Robinho, der tilbage i 2017 blev dømt skyldig i en sag om gruppevoldtægt.
Dommen er siden blevet appelleret af flere omgange. Den italienske højesteret stadfæstede så sent som i sidste måned dommen, der lyder på ni års fængsel.
Ifølge nyhedsbureauet AFP betyder den internationale efterlysning, at Robinho kan risikere at blive arresteret, hvis han sætter fod uden for brasiliansk grund.
AFP skriver yderligere, at Robinho i Brasilien er beskyttet af landets forfatning, der forbyder udlevering af dets borgere.
Sagen drejer sig om, at den tidligere fodboldspiller skulle have deltaget i en gruppevoldtægt af en 22-årig albansk kvinde på en natklub i Milano i 2013, hvor han var kontrakt hos AC Milan.
Det var af samme grund, at den brasilianske fodboldklub Santos i oktober 2020 valgte at suspendere den tidligere Real Madrid- og Manchester City-spiller. Den nu 38-årige brasilianer har været klubløs siden.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker