Italien må undvære Roma-stjerne mod Danmark
Det italienske fodboldlandshold er ramt af et afbud fra en af holdets store profiler, når holdet på fredag møder Danmark i VM-kvalifikationskampen i Parken.
Midtbanespilleren Daniele De Rossi fra førerholdet i Serie A, AS Roma, er skadet og kommer ikke med til København.
Det meddeler det italienske fodboldforbund på sin hjemmeside.
Daniele De Rossi er på grund af skaden heller ikke med i Italiens afsluttende kvalifikationskamp næste tirsdag hjemme mod Armenien.
Den 30-årige midtbanespiller har opnået 93 A-landskampe og har vist sin målfarlighed med 15 mål.
Afbuddet har ikke den store betydning for Italien, der allerede har sikret førstepladsen i gruppe B og en billet til VM i Brasilien næste år.
Fredagens kamp i Parken har til gengæld afgørende betydning for Danmark, der kæmper for at nå gruppens andenplads, der kan udløse playoff-kampe om en plads ved slutrunden.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker