Italien smider 54 Ajax-fans ud af landet inden CL-kamp
54 Ajax-fans blev mandag anholdt med farlige genstande, og de bliver tirsdag smidt ud af Italien.
54 hollandske fans af fodboldklubben Ajax blev mandag anholdt i Torino og vil tirsdag morgen blive udvist af Italien.
Det oplyste den italienske regering mandag.
- 54 hollandske fans, som er ankommet til Italien i de seneste timer, vil blive udvist for offentlige lovovertrædelser og blive eskorteret til grænsen ved morgenstunden (tirsdag, red.), lyder det i en udtalelse fra det italienske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.
De 54 hollændere blev i Torino mandag arresteret, da de var i besiddelse af farlige genstande dagen før, at Juventus og Ajax mødes i returopgøret i kvartfinalen i Champions League.
Det italienske indenrigsministerium viste i forbindelse med udtalelsen fotos af de konfiskerede genstande, som er pansrede handsker, tandbeskyttere, forskellige former for fyrværkeri og bomber, peberspray, en hammer og et baseballbat.
Italiens magtfulde indenrigsminister, Matteo Salvini, satte også ord på situationen.
- Takket være politiet, så kan ingen få lov at komme ind i Italien og forårsage problemer. Vores stadioner og byer er lukkede for voldelige personer, siger Salvini.
I forbindelse med det første opgør, som endte 1-1 i Amsterdam, blev 140 italienske fodboldfans anholdt for at besidde farlige genstande.
En fan løb i det første opgør ind på banen, og her ventes Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) at straffe Ajax.
Der forventes mere end 2000 hollandske fodboldfans til tirsdagens kamp mellem Juventus og Ajax i Torino.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker