Italiener efter Wozniacki-tæsk: Det handler kun om mig
Camila Giorgi mente, at det var hendes mange fejl, der afgjorde kampen mod Caroline Wozniacki.
Det var ikke Caroline Wozniacki, der vandt kampen, men derimod Camila Giorgi, der tabte den.
Sådan var italienerens fortolkning, da hun i løbet af bare 72 minutter tabte 2-6, 2-6 til Wozniacki i Wimbledons tredje runde.
- Alt gik virkelig dårligt i dag. Jeg følte slet ikke, jeg fik rytme og missede utrolig meget. Jeg var ikke solid. Særligt ikke på de vigtige point. Mine ben reagerede dårligt. Jeg var nede, siger Camila Giorgi.
Hun ville ikke tilskrive danskeren æren for sejren. Det handlede om hende selv.
- Det handler ikke om hende. Det handler kun om mig. Jeg lavede for mange fejl, siger Giorgi.
Hun havde ellers en positiv statistik mod Wozniacki inden kampen. Italieneren havde vundet to ud af tre indbyrdes kampe inden lørdag.
Men hun kunne ikke svare på, om Wozniacki havde forbedret sig i forhold til de kampe.
- Når jeg laver fejl efter to slag i duellen, kan jeg ikke svare på, om hun spillede bedre. Det handler om, at jeg ikke var solid, og at jeg fejlede meget, også på serven. Når jeg gik frem til nettet, kunne jeg ikke lukke pointene, forklarer Camila Giorgi.
Hun kunne dermed ikke kopiere bedriften fra 2012, hvor hun nåede 1/8-finalen.
Mandag er Caroline Wozniacki derimod blandt de sidste 16 spillere, der dyster. Danskeren møder spanieren Garbine Muguruza.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde