Italiener overrasker og slår tidligere Wimbledon-mester
Jasmine Paolini kunne juble efter sejren over Elena Rybakina ved French Open. Foto: Lisi Niesner/Reuters
Jasmine Paolini og Mirra Andreeva leverede solide overraskelser i kvartfinalerne i French Open.
Den formstærke italiener Jasmine Paolini fortsætter med at imponere ved French Open.
Med en sejr i tre sæt over den tidligere Wimbledon-mester Elena Rybakina er hun nu klar til semifinalen.
Paolini, der er nummer 15 i verden, vandt med cifrene 6-2, 4-6, 6-4 efter lidt over to timers seværdig grustennis og møder Mirra Andreeva fra Rusland i semifinalen.
Efter en god start på kampen var Jasmine Paolini senere i problemer, men italieneren afværgede forsøget på et comeback fra fjerdeseedede Elena Rybakina.
- Det er en utrolig følelse. Det var en meget hård kamp. Jeg var lidt for følelsesladet i andet sæt.
- Rybakina er en stor mester, så det kan ske. Jeg forsøgte at slå til alle bolde, og det virkede. Nu står jeg her, siger Jasmine Paolini ifølge AFP.
Inden 2024 var det aldrig lykkedes hende at nå forbi anden runde i en grand slam-turnering.
Ved Australian Open i januar nåede italieneren ottendedelsfinalen, og nu står hun i en semifinale i French Open.
En endnu større overraskelse stod 17-årige Mirra Andreeva for, da hun slog andenseedede Aryna Sabalenka fra Belarus i tre sæt.
Useedede Andreeva vandt 6-7, 6-4, 6-4 og er dermed den yngste semifinalist i en grand slam-turnering siden Martina Hingis i 1997.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde