Italiener overspurter Contadors ven i Trentino
Den yngste og mindst kendte af de tre udbrydere snuppede sejren på 3. etape af Giro del Trentino, da Ivan Santaromita vandt spurten foran Paolo Tiralongo og Michele Scarponi. Franskmanden Maxime Bouet er stadig i førertrøjen.
De tre udbrydere, som var resterne af et tidligt udbrud, skulle afgøre sagen på målstregen i Condino, og her svigtede Paolo Tiralongo.
Astana-rytteren lagde sig tidligt i front og åbnede spurten langt fra målstregen, hvorfor Santaromita nemt kunne køre forbi ham til slut og løfte armene i vejret. Tiralongo blev nummer to og Scarponi nummer tre.
35-årige Tiralongo vandt sin første sejr i 2011 efter en lang karriere som hjælperytter, da Alberto Contador forærede ham sejren på 19. etape af Giro d'Italia. De to ryttere kørte sammen hos Astana i 2010.
I den samlede stilling fører Maxime Bouet foran Kanstantin Siutsou og Bradley Wiggins.
Der venter en hård bjergafslutning på løbets sidste etape fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde