Italiener tager førertrøjen i Romandiet Rundt-prolog
Fabio Felline var hurtigst på tirsdagens prolog i Romandiet. Foto: /ritzau/AP/Laurent Gillieron
/ritzau/AP/Laurent Gillieron
Fabio Felline var hurtigst, da Romandiet Rundt tirsdag blev indledt med en prolog på 4,8 kilometer.
Den italienske cykelrytter Fabio Felline tog tirsdag første stik i World Tour-løbet Romandiet Rundt.
Trek-rytteren var hurtigst på prologen, der strakte sig over 4,8 kilometer i Aigle.
Felline gennemførte ruten på 5 minutter 57 sekunder og var to sekunder hurtigere end den britiske Movistar-rytter Alex Dowsett på andenpladsen.
Australieren Alexander Edmondson fra Orica-mandskabet var syv sekunder efter på tredjepladsen.
Movistars colombianer Nairo Quintana vandt løbet sidste år, men stiller ikke op i denne udgave.
Det gør til gengæld briten Chris Froome, der må betegnes som favorit til den samlede sejr.
Han lagde dog ud i moderat tempo og sluttede som nummer 77 på prologen, 29 sekunder langsommere end vinderen.
Froome har tidligere vundet Romandiet Rundt i 2013 og 2014.
Ingen danskere deltager i 2017-udgaven af Romandiet Rundt, som slutter på søndag.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde