Italiens landstræner: Costa Rica vandt fortjent
Italien led fredag et smerteligt nederlag ved VM i fodbold. Holdet tabte 0-1 til Costa Rica, der sensationelt er videre fra gruppe D.
Den italienske landstræner, Cesare Prandelli, erkender, at der ikke kan pilles ved costaricanernes sejr.
- Det var et nederlag, hvor Costa Rica var langt mere aggressive og spillede med passion, siger han ifølge Football Italia.
- Hvis vi havde scoret, var det måske blevet en anden kamp, men vi fortjente dette nederlag.
- Vi havde en plan, men Costa Rica var gode til at lukke hvert et frit rum ned, så vores afleveringer ikke kunne komme igennem, siger landstræneren.
Italien leverede en meget dårlig præstation, og holdet skabte næsten ingen chancer i anden halvleg, hvor holdet ellers var bagud.
Costa Ricas Bryan Ruiz havde bragt det undertippede hold foran sent i første halvleg.
Cesare Prandelli må nøjes med at glæde sig over, at Italien går videre til 1/8-finalerne med mindst uafgjort mod Uruguay i den sidste gruppekamp.
- Vi vidste på forhånd, at dette var en særligt hård gruppe, og det hele ville blive afgjort i den sidste kamp mod Uruguay. Er vi bange? Nej, vi har bare brug for at få energien tilbage, siger han.
England er helt færdig ved VM efter Costa Ricas sejr.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned