Hans tilstand var kritisk, da han ankom til hospitalet, hvor det ikke lykkedes at redde ham. Morosini døde, blot 25 år gammel.
- Da jeg kom ind på banen, var hans hjerte og vejrtrækning gået i stå.
- Vi gav ham hjertemassage i halvanden time, men der var ikke noget at gøre, siger en læge ved navn Leonardo Paloscia til det italienske nyhedsbureau Ansa.
Han var på stadion som tilskuer og forsøgte med det samme at genoplive Morosini.
Ifølge Pescaras direktør Danilo Iannascoli var Livorno-spilleren stadig ved bevidsthed, da han blev ført ind i ambulancen.
- Han så mig i øjnene, da han kom ind i ambulancen, fortæller Iannascoli til tv-stationen Sky.
Direktøren fortæller endvidere om episoden, at Morosini forsøgte at rejse sig op igen, efter at han var faldet, men han røg hurtigt til jorden igen.
Han siger også, at ambulancen blev forhindret i at komme hurtigt ind på stadion, fordi en bil var parkeret ulovligt.
Dødsfaldet betyder ifølge nyhedsbureauet Reuters, at alle kampe i Serie A og Serie B udskydes på ubestemt tid.
Morosini blev kun 25 år. Han var på kontrakt hos Serie A-klubben Udinese, men var i vinterpausen blevet lejet ud til Livorno.
Den tidligere OB- og FC Nordsjælland-spiller Matti Lund Nielsen var med i startopstillingen for Pescara.
Dødsfaldet kommer mindre end en måned efter, at Boltons midtbanespiller Fabrice Muamba faldt om midt under en FA Cup-kamp.
Selv om hans hjerte ikke slog i 78 minutter, lykkedes det dog at vække ham til live igen, og han er i kraftig bedring.
Det er dog før set, at spillere er øde under fodboldkampe. Mest berømt var nok Camerouns Marc-Vivien Foe, der tilbage i 2003 faldt om under Confederations Cup-semifinalen mod Colombia.
Han blev forsøgt genoplivet, men uden held. Senere er blandt andre den ungarske landsholdsangriber Miklos Feher og Sevilla-backen Antonio Puerta føjet til listen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde