Italiensk fodboldstjerne får karantæne i matchfixingsag
Genoa-spilleren Armando Izzo (til venstre) må ikke spille fodbold i de næste 18 måneder efter dom i matchfixingsag. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Luca Zennaro
/ritzau/AP/Luca Zennaro
I efteråret var Genoas Armando Izzo udtaget til Italiens landshold. Onsdag blev han dømt i matchfixingsag.
Fodboldstjernen Armando Izzo kommer ikke på banen foreløbig for Genoa og det italienske landshold.
Onsdag har den 25-årige forsvarsspiller fået 18 måneders karantæne i en sag om matchfixing.
Sagen stammer fra 2014, hvor Izzo optrådte for Avellino i den næstbedste række.
Forsvarsspilleren var ifølge en italiensk fodbolddomstol bekendt med, at Avellinos kampe mod Modena og Reggina blev manipuleret. Men han undlod at reagere.
Det Italienske Fodboldforbund gik efter en straf på seks års karantæne.
Armando Izzo har afvist ethvert kendskab til matchfixing i Avellinos kampe.
Forsvarsspilleren, der skiftede til Genoa i Serie A for tre år siden, var i efteråret udtaget til det italienske landshold til et opgør mod Liechtenstein i VM-kvalifikationen. Izzo fik dog ikke sin landsholdsdebut.
Forsvarsspilleren er på kontrakt i Genoa frem til sommeren 2019.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned