Italiensk grand slam-vinder får forlænget dopingstraf
Sara Errani skal i alt afsone ti måneders karantæne for brug af letrozol. Foto: Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Alessandra Tarantino/Ritzau Scanpix
Sara Errani skal afsone 10 måneders karantæne for brug af letrozol, har sportsdomstolen CAS bestemt.
Den italienske tennisspiller Sara Errani kan ikke nøjes med at afsone to måneders dopingkarantæne, som hun blev idømt i første omgang, men skal i stedet afsone ti måneder i skyggen.
Det blev resultatet af behandlingen af hendes sag hos Den Internationale Sportsdomstol, CAS.
Hun havde appelleret for at blive frikendt, mens det nationale antidopingagentur i Italien havde appelleret i håb om en karantænedom på to år for brug af letrozol, der blandt andet bruges til behandling af brystkræft.
Den 31-årige Errani blev testet positiv i sit hjem i februar sidste år og blev vidende om det to måneder senere. Hun afsonede karantæne i august og september.
Errani har bedyret, at hun ved en fejl har indtaget sin mors medicin, men CAS var langt fra enig i, at hun skulle frifindes i sagen.
I 2012 nåede Errani finalen i French Open, som hun tabte til Maria Sharapova. Hun haft større succes i double, hvor hun har vundet alle fire grand slam-turneringer sammen med landsmanden Roberta Vinci.
Errani er aktuelt nummer 72 på verdensranglisten i single.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker