Italiensk landstræner ærgrer sig over spildte VM-chancer
Roberto Mancini så Italien spille 0-0 mod Nordirland. Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
Paul Faith/Ritzau Scanpix
Roberto Mancini mener, at Italien tabte den direkte VM-billet med de uafgjorte kampe mod Bulgarien og Schweiz.
Italien missede VM i 2018 og er nu også i fare for at gå glip af næste års VM-slutrunde i Qatar.
Mandag havde den forsvarende europamester ellers muligheden for at sikre førstepladsen i gruppe C, men efter 0-0 ude mod Nordirland måtte Italien se Schweiz overtage førstepladsen med en hjemmesejr på 4-0 over Bulgarien.
Fordi Schweiz vandt så stort, skulle Italien faktisk have slået Nordirland med mindst tre mål for at komme direkte til VM, og efter skuffelsen ærgrer Italiens landstræner, Roberto Mancini, sig også mest over de spildte chancer tidligere i kvalifikationen.
Han henviser til den uafgjorte kamp hjemme mod Bulgarien samt de to kampe mod Schweiz, som begge sluttede med pointdeling, efter at Italien i begge tilfælde misbrugte straffespark.
- Vi har haft muligheder for at sikre kvalifikationen før denne kamp mod Nordirland. Den uafgjorte kamp mod Bulgarien blev afgørende. Det var i september, hvor spillerne ikke var rigtig klar.
- De to brændte straffespark mod Schweiz var heller ikke til vores fordel, siger Roberto Mancini ifølge Uefas hjemmeside.
Han har dog stadig tiltro til, at Italien kan komme til Qatar via playoffkampene i marts næste år, hvor 12 europæiske nationer kæmper om tre VM-pladser.
- Jeg er fortsat fortrøstningsfuld. Vi er nødt til at genvinde vores styrke, påpeger landstræneren.
Portugal, Skotland, Rusland, Sverige og Polen er nogle af de andre toere fra VM-kvalifikationsgrupperne, som nu skal kæmpe om de sidste VM-billetter i playoffkampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned