Til trods for, at Danmark i kvalifikationen til VM i Brasilien i 2014 skal møde Italien, der for fem år siden vandt VM, så er man mere end tilfreds med lodtrækningen i Dansk Boldspil-Union (DBU).
Ud over Italien skal Danmark møde Tjekkiet, Bulgarien, Armenien og Malta i gruppe B.
- Vi synes, at det er en helt fin lodtrækning, siger kommunikationschef i DBU, Lars Berendt.
Han understreger, at der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere de kommende danske modstandere:
- Sportsligt er det hold, som vi har haft gode erfaringer med gennem tiden. Sidst, vi var i gruppe med Tjekkiet, vandt vi jo, siger Lars Berendt.
- Praktisk er det også overskuelige rejser og udmærkede faciliteter alle steder, og økonomisk set har vi fået Italien, som nok er den økonomisk tredjemest attraktive modstander, vurderer Berendt.
En gruppe med Italien, der trods vaklende resultater de seneste år altid er en farlig modstander, samt tre østeuropæiske hold virker ikke umiddelbart som en drømmelodtrækning, men det skal ifølge Lars Berendt ses i forhold til de andre grupper.
- Vi sidder jo og sammenligner de øvrige grupper, og når vi ser på, at vi meget gerne vil undgå Spanien, så er det også i den sammenhæng, at vi er tilfredse.
- Gruppe I er jo benhård med Spanien og Frankrig, siger Lars Berendt om gruppen, der også tæller Hviderusland, Georgien og Finland.
Kvalifikationsturneringen på vejen mod VM i Brasilien bliver den første af slagsen, siden Danmark spillede og kvalificerede sig til EM i 2000.
Lars Berendt ønsker dog ikke at spekulere i, hvornår der bliver udnævnt en afløser for Morten Olsen.
- Det er et anliggende for vores generalsekretær Jim Stjerne Hansen, og han har ved flere lejligheder udtalt, at han forventer at have en afløser på plads inden årets udgang, siger Lars Berendt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker