Italiensk målræv tangerer Batistutas rekord i Serie A
Fabio Quagliarella scorede sit sæsonmål nummer 15 og 16 og for 11. kamp i træk i Serie A i sejren over Udinese. Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Fabio Quagliarella scorede for 11. kamp i streg i Serie A, da Sampdoria besejrede Udinese i et danskeropgør.
Den argentinske fodboldlegende Gabriel Batistuta scorede mindst et mål i 11 Serie A-kampe i træk for Fiorentina i sæsonen 1994-1995.
Rekordstimen har han haft for sig selv indtil lørdag aften, da Fabio Quagliarella tangerede den i en Sampdoria-sejr på 4-0 over Udinese.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den rutinerede målræv fylder 36 år i næste uge, men er i gang med en af sine bedste sæsoner i Sampdoria.
Lørdag kunne han glæde sig over den imponerende rekord efter 31 minutter, da han satte et straffespark i nettet til stor glæde for tilskuere og medspillere.
Ti minutter inde i anden halvleg blev han dobbelt målscorer og kom dermed op på 16 mål for sæsonen.
Han lægger sig dermed alene på toppen af topscorerlisten foran Duvan Zapata (Atalanta) og Cristiano Ronaldo (Juventus).
Hos Sampdoria var Joachim Andersen med til at holde nullet, mens Jens Stryger Larsen var i startopstillingen hos gæsterne fra Udine.
De tre point flytter Sampdoria op på femtepladsen med 33 point. Udinese på 15.-pladsen kæmper for at holde bundholdene under sig.
Den sene kamp lørdag i Serie A var et opgør mellem AC Milan og Napoli, og her formåede ingen af mandskaberne at score.
0-0-resultatet betød, at Napoli på andenpladsen nåede op på 48 point efter suveræne Juventus, der topper med 56 point inden mødet med Lazio i Rom søndag aften.
Napoli spillede de sidste minutter i tillægstiden med ti mand, da Fabian Ruiz blev udvist med sit andet gule kort i kampen.
Milan ligger med det ene point på fjerdepladsen med 35 point.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker