Italiensk outsider slår favoritterne i Baskerlandet
Upåagtede Fabio Felline stod for en overraskelse på anden etape af Baskerlandet Rundt.
Den italienske Trek-rytter Fabio Felline blev en overraskende vinder af tirsdagens 2. etape af etapeløbet Baskerlandet Rundt.
Da den 175 kilometer lange køretur fra Bilbao til Vitoria-Gasteiz skulle afgøres, var det ligesom dagen før i en massespurt, men denne gang fik favoritterne en lang næse.
Det drejede sig blandt andet om Michael Matthews (Orica-Greenedge), der vandt første etape i fin stil foran Michael Kwiatkowski. De to ryttere sad igen med helt fremme.
Kwiatkowskis Etixx Quick Step-mandskab så ud til at have situationen under kontrol, da holdet satte sig forrest på den sidste kilometer, men heller ikke denne gang lykkedes det Kwiatkowski at presse sig først over stregen.
Det gjorde altså Felline foran Michael Matthews og Tony Gallopin (Lotto-Soudal), og så måtte Kwiatkowski nøjes med fjerdepladsen.
Matthews fører løbet efter to etaper foran Kwiatkowski og Gallopin. Tredje etape køres onsdag, hvor rytterne skal ud på 171 kilometer til Zumarraga.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde