Italiensk stjerne er tvivlsom til skæbnekamp
Det italienske fodboldlandshold skal måske undvære midtbanespilleren Daniele De Rossi i tirsdagens vigtige VM-kamp mod Uruguay i gruppe D.
- Han har en lægskade. Det er usandsynligt, at han kan spille mod Uruguay, siger den italienske landsholdslæge, Enrico Castellacci, ifølge Reuters.
- I løbet af kampen mod Costa Rica (Italien tabte 0-1, red.) oplevede han smerter, og det blev kun værre i løbet af kampen, siger lægen.
Mens Costa Rica sensationelt er videre fra gruppen, der også tæller England, så kæmper Italien og Uruguay om at avancere til 1/8-finalen.
Begge hold har tre point, men Italien kan nøjes med uafgjort for at gå videre. Uruguay skal vinde for at avancere.
Der er altså lagt op til et drama, når Italien og Uruguay mødes tirsdag klokken 18 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned