Italiensk tennisprofil bliver smidt ud af Barcelona Open
Fabio Fognini er tidligere blevet straffet for upassende sprogbrug. (Arkivfoto) Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Fabio Fognini mistede besindelsen og blev smidt ud af ATP 500-turneringen i Barcelona for upassende sprogbrug.
Tennisspilleren Fabio Fognini blev onsdag bedt om at forlade banen og smidt ud af ATP 500-turneringen i Barcelona.
Den 33-årige italiener mistede besindelsen og skældte ud på en måde, som dommerne fandt for upassende.
Niendeseedede Fognini var på det tidspunkt bagud 0-6, 4-4 mod Bernabe Zapata Miralles fra Spanien, der er nummer 147 i verden.
Fognini havde tidligere i kampen fået en advarsel for upassende sprogbrug, men han var langt fra tilfreds med dommerens beslutning om at smide ham ud af turneringen.
- Jeg sagde ikke noget til ham, råbte italieneren, inden han smed sin ketsjer mod nettet og forlod banen.
Det er ikke første gang, Fognini viser sit temperament på tennisbanen. Han blev midlertidigt suspenderet fra to grand slam-turneringer og blev idømt en bøde på 96.000 dollar (knap 600.000 kroner) efter et udbrud ved US Open i 2017.
/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned