Italiensk trænerlegende stopper karrieren
Fabio Capello stoppede som Englands landstræner inden EM i 2012, fordi han var uenig i, at Det Engelske Fodboldforbund havde frataget John Terry anførerbindet. Foto: Scanpix/John Sibley/arkiv
Scanpix/John Sibley/arkiv
Fabio Capello går på trænerpension og vil koncentrere sig om at være ekspert på tv.
Fabio Capello har ikke noget ønske om at blive trænerløse Italiens næste fodboldlandstræner.
I stedet siger Capello i et italiensk radioprogram, at han med fyringen i kinesiske Jiangsu Suning i marts har haft sit sidste trænerjob.
- Landstræner? Nej, jeg har allerede haft mine oplevelser med England og Rusland.
- Jobbet i Jiangsu Suning var mit sidste som træner. Jeg undgik nedrykning, og det er jeg meget glad for.
- Nu nyder jeg at være ekspert på tv. Det job vinder man altid i, siger Fabio Capello til Radio Anch'io ifølge Football Italia.
Den 71-årige italiener spillede som aktiv for Spal, AS Roma, Juventus og AC Milan samt det italienske landshold.
I 1991 blev han for første gang permanent cheftræner i en professionel klub, da han blev ansat i Milan, som han trænede i fem år.
Foruden to trænerophold i Milan og landstrænertjanserne i England og Rusland trænede han også Roma og Juventus i Italien samt Real Madrid i to omgange. Til sidst nåede han ni måneder i spidsen for Jiangsu Suning.
Han nåede at sikre sine klubber en lang række titler.
Han vandt mesterskabet som spiller med Milan og Juventus. Som træner vandt han Serie A med Milan og Roma, mens han vandt to mesterskaber med Juventus, som siden blev erklæret ugyldige som følge af Calciopoli-skandalen.
Desuden vandt Capello Champions League i 1994 med Milan samt den spanske liga med Real Madrid i 1997 og 2007.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde