Italiensk veteran forbedrer kvindernes timerekord
Vittoria Bussi ses her i kamp mod uret ved VM sidste år. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters
Vittoria Bussi har sat timerekord for tredje gang i karrieren. Hun cyklede 50,455 kilometer på 60 minutter.
Den italienske cykelrytter Vittoria Bussi har aldrig opnået de helt store triumfer på landevejen, men gang på gang viser den 38-årige italiener, at hun cykler ufattelig stærkt på en velodrom.
På Velodromo Bicentenario i mexicanske Aguascalientes tilbagelagde hun 50,455 kilometer på 60 minutter, og dermed forbedrede hun sin egen timerekord fra 2023 med 188 meter.
Det oplyser Den Internationale Cykelunion (UCI) søndag efter at have ratificeret rekorden, der blev sat lørdag.
Vittoria Bussi sad også på timerekorden i perioden 2018-2021. Siden lånte Joscelin Lowden fra Storbritannien og Ellen van Dijk fra Holland rekorden for en stund, inden Bussi for to år siden blev den første kvinde til at runde 50 kilometer på en time.
Bussi har en fortid som mellemdistanceløber og begyndte først at dyrke cykling på højt plan, da hun var 27 år. Hun håber, at hendes bedrifter kan inspirere andre.
- Jeg kan med et smil sige, at nu har jeg igen bidraget til historien om kvindernes timerekord. Den har altid stået som noget helt særligt for mig som atlet og person, og jeg håber, at jeg kan inspirere og lære yngre generationer noget.
- Timekørsel har lært mig, at en af de vigtigste er at forstå tidens dyrebarhed i hvert eneste øjeblik af vores liv, siger italieneren.
Hendes landsmand Filippo Ganna sidder på timerekorden hos mændene. Han cyklede 56,792 kilometer på 60 minutter i oktober 2022.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned