Italienske klubber straffes for matchfixing
Matchfixing er årsagen til, at Daniel Jensen og Matti Lund Nielsen må lide den tort at starte den kommende sæson i deres italienske fodboldklubber med minus i pointtabellen.
Serie A-oprykkerne Pescara, som har Matti Lund Nielsen i spillertruppen, starter med et minus på to point, mens Daniel Jensens Novara, som rykkede ned i Serie B, indleder sæsonen med et minus på fire point.
Det er alt sammen resultat af en straf, som det italienske fodboldforbund (FIGC) har fældet mandag på baggrund af den omfattende matchfixing-skandale Calcioscommesse.
Også tredjedivisionsklubben Albinoleffe er blevet straffet. Klubben fra Lombardiet, som rykkede ned fra Serie B i denne sæson, er på forhånd fratrukket 15 point.
En række spillere har i tillæg modtaget individuelle straffe. Og i alt er 21 hold og 52 spillere straffet i sagen.
Mandagens domme er blot et lille nyt kapital i Calcioscommesse-sagen, hvor løbende undersøgelser har medført straffe til en række større og mindre italienske klubber.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker