Italienske ministre vil indstille Serie A-sæsonen
Tribunerne var tomme, da Juventus og Cristiano Ronaldo slog Inter i Serie A's topopgør. Foto: Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Vincenzo Pinto/Ritzau Scanpix
Italiens udenrigsminister opfordrer til, at man indstiller Serie A-sæsonen frem for at spille uden tilskuere.
I den forgangne weekend blev kampene i den italienske Serie A afviklet uden tilskuere på stadion for at holde spredningen af coronavirus nede i Italien, der er det europæiske land, der er hårdest ramt af virusset.
Næste tiltag kan være helt at indstille kampene i ligaen.
Det mener den italienske spillerforening, sportsminister Vincenzo Spadafora og nu også udenrigsminister Luigi Di Maio.
Sidstnævnte mener, at alle sportsarrangementer skal indstilles.
- Der er foranstaltninger, der kræver maksimalt ansvar, og det siger jeg til hele fodboldverdenen. Jeg støtter minister Spadafora, der i øjeblikket forsøger at overbevise hele fodboldverdenen om, at der overhovedet ikke skal spilles, siger han til Tuttomercato ifølge Football Italia.
- Hvis spillere bærer smitten, kan de sprede den til andre spillere, som smitter yderligere personer, tilføjer han.
Tirsdag afholder forbundet bag Serie A et krisemøde, hvor det kan blive besluttet at indstille sæsonen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned