Ivan Lendl skal træne Andy Murray
Verdens aktuelt fjerdebedste tennisspiller Andy Murray har hyret legenden Ivan Lendl som ny træner.
- Det har været vigtigt for mig, at den person, jeg tilknytter mit team, kan tilføje ny og frisk indsigt, skriver Andy Murray på sin hjemmeside.
Tennislegenden begynder i det nye job umiddelbart før Australian Open.
- Man kan ikke stille spørgsmål ved Ivans betydning for spillet. Han har erfaring og viden som få andre - specielt i de store turneringer, siger Andy Murray.
Ivan Lendl, som har vundet otte grand slam-turneringer, spillede oprindeligt med tjekkisk pas, men siden 1992 har han været amerikansk statsborger.
Den 51-årige tennistræner indstillede karrieren i 1994, og han glæder sig til at arbejde med skotten.
- Han er et unikt talent, og jeg ser frem til at forsøge at hjælpe ham med at opnå de mål, han har, siger Ivan Lendl.
Andy Murray har stået uden træner, siden han fyrede spanieren Alex Corretja i marts.
/ritzau/
Den skotske tennisspiller Andy Murray har endelig fundet sig en ny træner i legenden Ivan Lendl.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned