Iversen og Kildemand ryger hurtigt ud i speedwaynedtur
Niels-Kristian Iversen formåede ikke at køre sig i semifinalen i Målilla i Sverige. Foto: /ritzau/AP/Mikael Fritzon/arkiv
/ritzau/AP/Mikael Fritzon/arkiv
Hverken Niels-Kristian Iversen eller Peter Kildemand kom i semifinalerne i grandprixet i Målilla i Sverige.
Sæsonens syvende grandprix i VM-serien i speedway blev en sløj omgang set med danske øjne.
Hverken Niels-Kristian Iversen eller Peter Kildemand formåede at køre sig videre til semifinalerne.
Niels-Kristian Iversen lagde ellers godt ud, da han vandt heat fire, hvor Peter Kildemand endte på sidstepladsen.
Efter tre kørte heat havde Niels-Kristian Iversen seks point, og det så godt ud i forhold til at komme videre.
I heat 16 sluttede danskeren imidlertid sidst, og der var derfor maksimalt pres på ham, da han skulle i aktion igen i heat 17.
Her var modstanderne briten Tai Woffinden, svenske Antonio Lindbäck og sloveneren Matej Zagar.
Både Woffinden og Lindbäck havde været godt kørende med 11 point af 12 mulige før heatet.
Det gik da heller ikke for Niels-Kristian Iversen, der sluttede sidst i heatet, og med samlet seks point kom han ikke videre, men endte på niendepladsen.
Piotr Pawlicki sluttede også på seks point, men polakken snuppede ottendepladsen og den sidste semifinaleplads, fordi han havde besejret Niels-Kristian Iversen i deres indbyrdes møde i heat syv.
Efter en lovende start på VM-sæsonen, hvor Niels-Kristian Iversen kom i semifinalen i de to første grandprixer, har han i de seneste fem grandprixer ikke formået at køre sig videre.
Danskeren er blot noteret for 44 point i den samlede VM-stilling.
Peter Kildemand var langt fra at nå en semifinale.
Danskeren sluttede med fire point og har samlet 26 point i VM-stillingen.
Bartosz Zmarzlik fra Polen vandt grandprixet i Målilla, mens hans landsmand Maciej Janowski overtog føringen i VM-stillingen med 88 point.
Det næste grandprix i VM-serien bliver kørt 26. august i Gorzow i Polen.
Der resterer fem af sæsonens 12 grandprixer.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker